Shared Ownership. Private
experience.
Delejerskab ved Comosøen
CoSelected inviterer syv kommende ejere til at indgå i et delejerskab af et hus ved Comosøen i Norditalien.
Huset er en historisk mølle ”Rovenna Mulino”, som ligger i bakkerne bag byen Cernobbio med udsigt over Comosøen.
-
CoSelected hjælper med oprettelse af delejerskab, gennemførelse af ejendomskøbet, renovering og administration af ejendommen.
CoSelected er ikke autoriseret ejendomsmægler og optræder ikke som ejendomsmægler i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen.
Ejendommen erhverves privat af køberne gennem notar i Italien.
CoSelected administrerer booking mellem ejerne.
-
Efter renovering kan ejerne se frem til en gennemført ejendom med:
250-270 m² beboelse
5 værelser (3 dobbeltværelser + 2 master bedrooms).
4 badeværelser (2 + 2 en suite til master bedroom).
2 køkkener (et inde og et ude).
Sauna & fitness.
Bryggers.
Ejer-lockers til brug for private ejendele.
Møbleret.
Den 2.400 m² store grund anlægges i terrasser med citrontræer, pool og et naturlig kildeforløb.
100 m² opholdsterrasser (fordelt på grunden)
Pool (4 × 8 m, udendørs)
Solpaneler (+ batteriløsning til udendørsbelysning)
2 parkeringspladser
-
En andel koster 2.100.000 kr. Beløbet dækker erhvervelsen af ejendommen, den planlagte renovering samt projektomkostninger.
Handelsomkostningerne på ejendommen i Italien er indkluderet i andelsprisen.
Første års fællesomkostninger afregnes særskilt i forbindelse med købet af andelen.
Efter første år forventes det, at fællesomkostningerne udgør ca. 3.000 kr. pr. måned, når den årlige udlejning er fratrukket (se punkt om udlejning).
Rengøring og forbrug er ikke inkluderet i fællesomkostningerne, da brugen af ejendommen kan variere mellem ejerne. Disse afregnes derfor særskilt med 3.500 kr. pr. uge ved ophold.
Udover deletankegangen bygger konceptet på, at hver ejer ud af syv uger stiller én uge til rådighed for fællesskabet årligt.
-
Fire uger anvendes til et kurateret Artist Residency-program, hvor danske og internationale kunstnere kan opholde sig i huset og arbejde.
Kunstnerne inviteres til at arbejde i en kontekst af arkitektur, landskab og ro, med mulighed for at udvikle værker under eller efter opholdet.
Artist Residency-programmet bidrager til at støtte samtidskunsten og danner grundlag for en voksende, kurateret stedsspecifik kunstsamling i huset.
-
Hver ejer råder over seks uger årligt i huset udover de uger som er afsat til Artist Recidency og udlejning.
Med en mindre og varieret ejerkreds forventes fordelingen af ugerne at kunne håndteres fleksibelt gennem CoSelecteds bookingsystem.
Når en andel er købt, kan den opdeles i to eller tre, som giver mulighed for fælles ejerskab med familie og venner. De seks uger fordeles internt.
Strukturen kan understøtte en generationsoverdragelse, hvor dele af andelen gradvist kan overdrages via gave over en årrække. CoSelected kan hjælpe med dokumenter.
Alle delejere kan komme på skødet og CoSelected kan hjælpe med samejekontrakt.
Hvis andelen er delt op kan den videresælges som én hel, én halv eller én tredjedel, hvilket sikrer fleksibilitet ved et eventuelt salg. Andelsejerne af ejendommen har forkøbsret.
Med kort afstand til Como centrum og i nærheden af Villa d’Este er Cernobbio blandt de mest eftertragtede områder ved Comosøen.
Området er kendetegnet af høj international efterspørgsel og et begrænset udbud af kvalitetsboliger med søudsigt til attraktive priser.
Økonomi og investering
-
Norditalien er en af Sydeuropas mest velstående regioner med en stærk økonomi, moderne infrastruktur og et højt velstandsniveau, hvilket skaber et stabilt og attraktivt fundament for investeringer i området.
Det forventes, at ejendomspriserne i Como området vil stige 6-8 % årligt de kommende år.
Luksusboliger med søudsigt og pool handles typisk til 75.000–110.000 kr. pr. kvadratmeter. Det betyder, at ejendommen forventes at være omkring 25 % mere værd, når den står færdig, end da de første syv ejere købte sig ind.
Delejerskabet giver adgang til en ejendom i et højt prissegment med en lav kapitalbinding samtidig med, at potentialet for værdistigning bevares.
-
Efterspørgslen i Como-området er høj, både for køb og udlejning.
Ejendommen vurderes at have et udlejningsniveau fra ca. 60.000 kr. pr. uge.
For at reducere de løbende fællesomkostninger udlejes ejendommen tre uger årligt gennem CoSelected.
Det er ikke tilladt for ejerne at udleje på egen hånd.
-
Renoveringen af ejendommen gennemføres af CoSelected Italy Srl i samarbejde med et professionelt team af arkitekter og håndværkere samt indretningsdesignere.
Huset forventes at stå klar til brug i sensommeren 2027.
Arbejdet udføres efter gældende normer og regler på baggrund af fast entreprisekontrakt.
Renoveringen er dækket af relevante forsikringer, og kvaliteten kontrolleres løbende frem mod aflevering.
Visualiseringer, herunder AI-genererede renderinger på denne hjemmeside, er alene vejledende og kan afvige fra det endelige resultat. Den færdige ejendom kan således variere i forhold til det viste materiale.
-
Du kan reservere en andel ved at underskrive en hensigtserklæring, hvorefter du har 10 dage til at gennemgå købsdokumenterne sammen med en rådgiver.
CoSelected fremsender herefter dokumenter til brug for bindende aftaleindgåelse.
Indbetalingerne fra de kommende ejere håndteres via klientkonto hos en advokat udpeget CoSelected.
Midlerne anvendes først til erhvervelsen af ejendommen og herefter frigives de i trancher til CoSelected i takt med renoveringens fremdrift.
I forbindelse med indbetalingerne for andelene betales et vederlag på 7,50 % til CoSelected, som dækker omkostninger til etablering og gennemførelse af projektet.
Comosøen ligger i hjertet af et af Italiens mest eksklusive ejendomsmarkeder, hvor historiske villaer, spektakulære udsigter og international tiltrækningskraft mødes.
“Rovenna Mulino” i Cernobbio ved Comosøen
Beliggenhed
Rovenna Mulino ligger i bakkerne over Comosøen med udsigt over vandet og de omkringliggende bjerge. Her bor du midt i naturen, omgivet af fred og stilhed
Samtidig er bylivet inden for rækkevidde, da huset ligger 10 og 15 minutter fra henholdsvis Cernobbio og Como, mens Milano kan nås på cirka 50 minutter.
Transportmuligheder tæller vandring ned ad bjerget af små stier, langs vandet, en sejltur og køretur.
Ejendommen
Rovenna Mulino er en tidligere mølle beliggende på en ca. 2.400 m² stor grund, hvor et naturligt vandløb skærer sig gennem en frodig have med sol- og skyggesteder samt en pool. Terrænet er faldende og danner en række plateauer, hvor udsigten åbner sig mod både søen og bjergene.
Boligen forener et autentisk, historisk stenhus med en moderne tilbygning, hvor klassisk italiensk arkitektur smelter sammen med skandinavisk funktionalitet. Det samlede boligareal udgør ca. 250-270 m² fordelt på to plan. Planløsningen er gennemtænkt og opdelt i klare zoner, der skaber en naturlig balance mellem sociale opholdsrum og private afdelinger. (foto er en rendering skabt af AI).
Udeområde
Grunden er anlagt med afsæt i det eksisterende landskab og fremstår frodig og uformel med frugttræer og nyttehave som kan servicere madlavningen. Terrænet bevares i sit naturlige fald, og beplantningen følger landskabets form. En kilde fra bjergene løber gennem grunden og samles i et bassin midt på grunden, hvor det er muligt at bade.
Haven er tænkt som et sted, der kan udforskes frem for overskues med stier, niveauer og små ophold, der giver oplevelsen af at gå på opdagelse fordi vegetationen er i bevægelse. Udtrykket trækker på de historiske villaers haver i området, hvor det kultiverede og det vilde får lov at eksistere side om side. Samtidig er beplantningen valgt, så haven i vid udstrækning kan passe sig selv.
Interiør
Kurateret som et hjem – et gennemført interiør formet omkring en levende kunstsamling, med fokus på materialer, kontraster og en stærk sans for rummenes karakter.
Stemningen er som i et privat hjem, hvor materialer og inventar er valgt for deres holdbarhed og samspil, og hvor farver og overflader binder rummene naturligt sammen.
Indretningen er sammensat med referencer på tværs af tid og steder og forener skandinavisk enkelhed med klassiske og internationale spor, hvilket giver boligen karakter uden at virke iscenesat.
(foto er en rendering skabt af AI).
CoSelected
■
Shared ownership. Private experience.
- en løsning, der gør det enkelt at eje bolig i udlandet.
CoSelected står for administrationen af ejendommen og håndterer alle praktiske forhold i forbindelse med køb, ejerskab og drift.
Samtidig administrerer CoSelected booking mellem ejerne og står for udlejning af ejendommen.
CoSelected er ikke autoriseret ejendomsmægler og optræder ikke som ejendomsmægler i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen.